Reglementer

Stald reglement

Boksnr. angiver hvilken sadelbom, trensepind, dækkenplads samt skabsplads man har ret til at bruge. Hver boks giver ret til en sadelbom, en trensepind, en dækkenplads og en skabsplads.

Skåde Rideklub forbeholder sig ret til at fjerne udstyr, som ikke er placeret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler.

Ekstra halm/spåner kan udelukkende tages efter aftale med staldpersonalet.

Der må ikke vaskes på staldgangen. Vand bruges alene i vandspiltorvet.

Vandspiltorvet skal rengøres efter brug. Det vil sige, at gødning, sand, jord m.v. skal fjernes, før man forlader vandspiltorvet.

Staldgangen skal altid efterlades fejet, og altid før du trækker hesten ud af stalden.

Det er hestens ejer, der skal give besked til sin dyrlæge samt beslagsmed om, at de skal rydde op efter sig på staldgangen.

Sorte spande er udelukkende til affald fra staldgangen og må ikke benyttes til affald fra bokse.

For at undgå træk skal portene altid holdes lukket. Dog kan portene i den ene ende af stalden åbnes i særlig varme perioder. Alle staldvinduer skal i perioden 1. sept. – 1. maj holdes lukket og kun åbnes efter aftale med personalet – dette for at undgå unødigt træk i stalden. I perioden 1. maj – 1. sept. skal vinduerne lukkes inden staldens lukketid. Dette er hesteejerens ansvar.

Personalet fodrer kun med eget foder/medbragt foder efter forudgående aftale med staldmesteren.

Som hesteejer er man selv ansvarlig for, at ens hest bliver motioneret 2 timer dagligt – enten ved ridning eller på fold.

Lad aldrig grimen hænge på kæderne.

Sadelrummet aflåses om natten. Alt udstyr opbevares på eget ansvar.

Alle hunde skal føres i snor på hele Skåde Rideklub´s område.

Åbningstiderne skal respekteres.

Alle redskaber (kost, skovl m.v.) skal på plads straks efter brug. Desuden skal eget udstyr (strigler, gamacher, m.v.) ryddes op efter brug.

I tilfælde af skader på inventar/folde bedes dette meddelt til staldpersonalet.

Se i øvrigt staldkontrakt.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.07 | 20:50
Forside har modtaget 33
08.07 | 13:35
Dressurtræning har modtaget 1
30.06 | 18:34
Elevheste har modtaget 105
07.06 | 19:42
Springtræning har modtaget 1
Du kan lide denne side