Vores udendørs ridebaner har fået en kraftig modernisering. Vi har udvidet vores elevbane til internationale banemål 20 x 60 meter. Her er belysning til de mørke timer, og der er kommet ny bund samt nyt super flot hårdtræs
lægtehegn omkring banen. Vores gamle dressurbane har ligeledes fået ny bund og et nyt banehegn. Her bevarer vi den ekstra store banestørrelse. Begge baner er med Walber Arena Mats og Walber Supreme Surface med selvvandingssystemet Ebbe/Flod.
Walber Equestrian har stået for baneprojektet, og det er Salling Fonden, Århus Kommune og AROS Fonden, der har gjort det muligt for os at gennemføre projektet, hvilket vi er utrolig glade for.